Nyheder fra Vauxhall – Bedford Klub Danmark

Klubmagasin nr. 103 er nu sendt til tryk

Mandag morgen den 27. juni blev det kommende klubmagasin sendt til tryk, så snart kan vores kære medlemmer se frem til noget godt i postkassen.

Magasinet er denne gang ekstra farverigt, hvor der er en masse gode billeder fra bl.a. National Historisk Køredag på Voergaard Slot. Forsiden prydes af Lasse Nyströms flotte Bedford CA ladbil foran det flotte slot.

Endvidere kan du læse om generalforsamlingen i Nyborg, hvor der kom nye ansigter ind i bestyrelsen.

 

Vi vil gerne modtage billeder af Jeres køretøjer

Vis os Jeres køretøj – både på vores flotte nye hjemmeside, men også i vores klubmagasin. Derfor vil det være fantastisk, hvis I vil indsende nogle billeder af Jeres køretøj/er til klubbens webmaster og redaktør Freddy Laursen.

 

Ny bestyrelse i Vauxhall – Bedford Klub Danmark

Søndag den 22. maj blev der i Vauxhall-Bedford Klub Danmark afholdt ordinær generalforsamling, hvor der var valg til bestyrelsen.

Efter mange års tro tjeneste i bestyrelsen valgte formand Lasse Nyström, næstformand Kent Pedersen og bestyrelsesmedlem Lone Nyström at “gå på pension” og sætte gang i en ny æra for klubben.

Nye i bestyrelsen blev Lykke Kürstein, Ulrik Andresen og Freddy Laursen.

Bestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen, hvor Lykke blev valgt som formand, Freddy som næstformand og Ulrik som ny kasserer.

Den nye bestyrelse takker de afgående bestyrelsesmedlemmer for lang og tro tjeneste, og vil gerne rose dem for et flot stykke arbejde der har resulteret i at klubben er en stærk lille klub i det danske bilklub-miljø.

 

Vauxhall – Bedford Nyt

nr. 102 landede i medlemmernes postkasse ultimo maj. Har du endnu ikke modtaget dit klubmagasin, så tag venligst fat på klubbens kasserer.

Næste klubmagasin har deadline for indlæg og annoncer den 15. juni, så skal du have noget med så skriv til redaktøren eller ring efter kl. 20.00.

Klubmagasin nr. 103 udkommer medio juli 2022.

Har du nogle gamle billeder af Vauxhall eller Bedford liggende i skuffen, så støv dem af og lad os bruge dem.

Vi er altid klar på en ny historie, vi finder plads til din annonce og tager imod udfordringer til nyt materiale.